De havde som sædvanlig trukket sig tilbage til en krog, hvor de stod tavse og holdt hinanden i hånden, mens deres øjne mødtes, hver gang døren til professorens stue åbnedes og en bleg skygge gled ud eller ind. Men da endelig deres eget nummer af tjeneren blev råbt op, og de selv stod i døren, i færd med at gå derind, greb Ane pludselig angstfuld om Simons arm som for at holde ham tilbage.